Jul og en anderledes hjerne

 

Min hjerne fungerer ikke som flertallets. Jeg er i den situation, at jeg udover et fysisk handicap også har både en hjerneskade og er autist. Det er mit indtryk, at de fleste mennesker synes, december er en hyggelig måned, og Juleaften noget de ser frem til. Det er også mit indtryk, at december er måneden, hvor alle gerne vil nå at ses.
Med hånden på hjertet kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst helt oprigtigt har set frem mod december og julen. Det er som om, december og jeg ikke passer sammen. Da jeg startede i psykologbehandling i 2022 pga. stress, spurgte psykologen mig, hvorfor jeg ikke brød mig om december og julen. Jeg tror, mit svar faldt relativt prompte: ”Jeg kan generelt ikke fordrage perioden fra oktober til slut januar.”
Det kan jeg stadig ikke til trods for, jeg har fødselsdag i oktober 😊.
Jeg har først fået min autismediagnose i år, og det er som om, det giver lidt mere mening nu, hvorfor, jeg decideret ikke kan lide december: alle vil ses samtidig, der er mennesker alle vegne, og så er det mørkt.

Ikke at mørke som sådan generer mig, men når du kombinerer det med alle mulige blinkende lys i flere farver med alt det, der plejer at være i verden af mennesker og trafik f.eks., så er det jeg bliver udfordret. Min hjerneskade og autismen gør, at jeg bliver træt af alle de ekstra indtryk og er længere tid om at lade op end andre mennesker. Lyd er en anden ting, der gør december ekstra svær, fordi samvær med mange mennesker bare er drænende for en hjerne som min. Én ting er støjniveauet, men jeg har simpelthen svært ved at skelne samtalerne fra hinanden, hvis jeg er i en social forsamling med flere end 5-6 mennesker. For ikke at nævne ting som affektsmitte og mentalisering. Generelt kan man sige, jeg er sensitiv overfor stemninger og andre menneskers attitude.

Siden jeg fandt ud af, at jeg er autist, har det været interessant at se, hvordan min hjerneskade og medfølgende hjerneskadetræthed og autismen sommetider kan clashe på. Det er ikke altid, jeg kan gennemskue, om det er min hjerneskade eller autismen, der ”driller”. Gudskelov er det mange af de samme ting, der hjælper i hverdagen og især i december. Struktur på min hverdag, planlægning og rutiner er ekstremt vigtige her i december, for ellers stiger risikoen for nedsmeltninger (andre kalder det hysteriske anfald) og stress. Bliver jeg ramt af nedsmeltninger og stress, mister jeg den smule overskud, jeg har til det, der er vigtigt for mig som f.eks. mit skriveri.

 

 

Jul & alkohol

Mit ønske med det her indlæg er at sætte lidt fokus på nogle af konsekvenserne af alkoholkulturen i Danmark, nu hvor julen og sæsonen for ekstra alkoholindtag er ved at indfinde sig.
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi danskere er verdensmestre i druk. Blot for at sætte nogle tal på, så lever ca. 109.000 børn sammen med mindst en forælder med tegn på svære alkoholproblemer, hvilket svarer til 1,5% ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen, der stammer tilbage fra 2022. På Dansk Misbrugsbehandlings hjemmeside kan man læse, at tallet er 110.000 børn. Det svarer til ca. hver 10. barn i Danmark.

Det kan have store konsekvenser for børn at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug. Barnet kan f.eks. udvikle en rigtig god evne til at tage sig af andre, men samtidig være dårligere til at drage omsorg for sig selv, dårligt selvværd og får problemer i nære relationer.
Uanset hvilke tal man kigger på, lever alt for mange børn med en alkoholisk forælder. Det har jeg også selv gjort, hvilket er en del af inspirationen til romanen ”Ayas valg”. At være nødt til at lære at ”læse” stemninger for at finde ud af, hvilket humør alkoholikeren er i, er en evne, jeg lærte tidligt, tror jeg. Jeg pakkede ligesom ting væk og isolerede mig på mit værelse. I dag ved jeg, der var flere årsager til min selvisolation, men den trykkede stemning i hjemmet og det uforudsigelige var helt sikkert også en årsag.

Som barn af en alkoholiker gik jeg i mange år uden at tale særligt højt om det, hvis jeg overhovedet talte om det. Jeg blev rigtig god til at sætte andre mennesker før mig selv, og i mange år rørte jeg slet ikke øl. Og hvis jeg skal være ærlig, så jeg måske lidt skævt til folk, der drak øl på en ganske almindelig hverdag. I dag kan jeg godt drikke en øl, hvis det er en specialøl eller drikke et glas rødvin eller en drink, men jeg bryder mig ikke om at drikke mig fuld eller fulde mennesker.
Jeg husker ikke, at der var tilbud om hjælp til børn som mig, da jeg voksede op, men det er der gudskelov i dag. Så vidt jeg kender til, kan børnene henvende sig til Børnetelefonen eller TUBA, mens der er hjælp at hente til den voksne i kommunale tilbud.

Jeg er helt med på, at der kan være forskellige årsager til, at alkoholikeren drikker, og alkoholikeren også har det svært. Det kan være svært for de/den voksne pårørende at være vidne til, men børnene er helt uden skyld og bærer konsekvenserne med sig resten af livet.
Derfor synes jeg, det er vigtigt, vi tør tage snakken om alkoholforbrug både i hjemmene og i samfundet generelt. Det er mit håb, at vi kan få en nuanceret debat om alkohol og dens konsekvenser i stedet for den sort/hvide debat, der altid syntes at opstå om danskernes alkoholforbrug. Jeg håber, at hvis vi tør tale åbent om de problemer, der kan være med et højt/for højt alkoholforbrug kan vise børn og unge mennesker, at det er helt okay at sige det højt, hvis man er bekymret for mors eller fars alkoholforbrug.

Det er måske et lidt naivt håb, men jeg vælger at håbe alligevel. Det er trods alt december 😊

Kilder: Julen i misbrugsfamilier - En svær højtid i mange familier. Få hjælp hurtigt

Nøgletal om alkohol - Sundhedsstyrelsen