Jul og en anderledes hjerne

 

Min hjerne fungerer ikke som flertallets. Jeg er i den situation, at jeg udover et fysisk handicap også har både en hjerneskade og er autist. Det er mit indtryk, at de fleste mennesker synes, december er en hyggelig måned, og Juleaften noget de ser frem til. Det er også mit indtryk, at december er måneden, hvor alle gerne vil nå at ses.
Med hånden på hjertet kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst helt oprigtigt har set frem mod december og julen. Det er som om, december og jeg ikke passer sammen. Da jeg startede i psykologbehandling i 2022 pga. stress, spurgte psykologen mig, hvorfor jeg ikke brød mig om december og julen. Jeg tror, mit svar faldt relativt prompte: ”Jeg kan generelt ikke fordrage perioden fra oktober til slut januar.”
Det kan jeg stadig ikke til trods for, jeg har fødselsdag i oktober 😊.
Jeg har først fået min autismediagnose i år, og det er som om, det giver lidt mere mening nu, hvorfor, jeg decideret ikke kan lide december: alle vil ses samtidig, der er mennesker alle vegne, og så er det mørkt.

Ikke at mørke som sådan generer mig, men når du kombinerer det med alle mulige blinkende lys i flere farver med alt det, der plejer at være i verden af mennesker og trafik f.eks., så er det jeg bliver udfordret. Min hjerneskade og autismen gør, at jeg bliver træt af alle de ekstra indtryk og er længere tid om at lade op end andre mennesker. Lyd er en anden ting, der gør december ekstra svær, fordi samvær med mange mennesker bare er drænende for en hjerne som min. Én ting er støjniveauet, men jeg har simpelthen svært ved at skelne samtalerne fra hinanden, hvis jeg er i en social forsamling med flere end 5-6 mennesker. For ikke at nævne ting som affektsmitte og mentalisering. Generelt kan man sige, jeg er sensitiv overfor stemninger og andre menneskers attitude.

Siden jeg fandt ud af, at jeg er autist, har det været interessant at se, hvordan min hjerneskade og medfølgende hjerneskadetræthed og autismen sommetider kan clashe på. Det er ikke altid, jeg kan gennemskue, om det er min hjerneskade eller autismen, der ”driller”. Gudskelov er det mange af de samme ting, der hjælper i hverdagen og især i december. Struktur på min hverdag, planlægning og rutiner er ekstremt vigtige her i december, for ellers stiger risikoen for nedsmeltninger (andre kalder det hysteriske anfald) og stress. Bliver jeg ramt af nedsmeltninger og stress, mister jeg den smule overskud, jeg har til det, der er vigtigt for mig som f.eks. mit skriveri.